Topbillede

Christian Ehlers

Multidisciplinær UX/UI-designer

Scroll down

Cases

Case 1 - Y-design

Design & udvikling af landingssider.

- Praktik hos Y-design.

Case 2 - Tønder Festival

Designforslag til app for Tønder Festival.

- Eksamensprojekt.

Case 3 - Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Forslag til redesign af Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside.

- Eksamensprojekt.

Case 4 - Mr studiejob

Vedligeholdelse af webshop & design af nyhedsbreve.

- Studiejob hos Mr.

Case 5 - Vamdrup Kino

Design & udvikling af hjemmesideforslag for Vamdrup Kino.

- Bachelorprojekt.

Case 6 - Vejrapp

Forslag til redesign af DMI's mobil- og webapp.

- Eksamensprojekt.

Kompetencer

UX

Jeg stræber efter altid at basere mine designvalg på viden fra indsamlet empiri og veldokumenteret teori, med henblik på at give de bedste forudsætninger for at kunne skabe en god brugeroplevelse for designets målgruppe.

Jeg har gennem min uddannelse fået stor litterær og praktisk erfaring inden for HCI-feltet, herunder særligt UX og usability.

UI

Jeg har stor erfaring med at udforme designforslag til digitale brugergrænseflader gennem forskellige slags prototyper i Figma, Adobe XD med mere.

Dette gælder alt fra hurtige skitseringer af generel informationsarkitektur til low-, medium- og high fidelity prototyper, samt testing og evaluering af disse.

Research

Jeg har rig erfaring med at indsamle empirisk materiale om forskellige slags målgrupper. Jeg er særligt rutineret i metoder som semistrukturerede interviews, observation, spørgeskemaer - samt sekundær research via diverse populære vidensdatabaser.

Til indsamling af empiri har jeg generelt en socialkonstruktivistisk tilgang.

Frontendudvikling

Gennem mine uddannelser har jeg både på egen hånd, og i grupper, programmeret en række komplette hjemmesider fra bunden. Gennem dette har jeg fået et godt kendskab til programmeringssprog som HTML, CSS, JavaScript med flere.

Jeg har tilmed udviklet og vedligeholdt hjemmesider i WordPress, samt arbejdet flere år i Magento.

Grafisk Design

Jeg har gennem flere år anvendt programmer som Adobe's Photoshop og Illustrator samt Figma til at udforme grafisk materiale.

Det gælder diverse former for grafisk materiale til hjemmesider, nyhedsbreve, infografik, design af ikoner, regulær billedbeskæring med mere.

Projektkoordinering

Jeg har indgået i mange projekter med spidse tidsgrænser, og har fået undervisning i projektledelse.

Jeg har erfaring med både at følge og udforme tidsplaner for projekter, og har også arbejdet med scrum, målhierakier, interessentanalyser, risikostyring og andre projektstyringsværktøjer.

Min digitale værktøjskasse

En samling af nogle af de digitale midler, jeg har brugt i tidligere arbejde

Erfaring

Cand. IT i Webkommunikation   -   2022-2024

Jeg er netop blevet færdig med fjerde og sidste semester af en kandidat i webkommunikation med specialisering i Interaktionsdesign, hos Syddansk Universitet i Kolding. I løbet af uddannelsen har jeg fordybet mig i teori om UX, Usability, brugercentreret design og research deraf, samt lært om frontendudvikling, 3D-animation, projektledese og kommunikation både eksternt og internt i organisationer.

Alt dette tæt tilknyttet virkelighedsnære projekter, udformet i samarbejde med reelle virksomheder og samarbejdspartnere.

I forhold til mine tidligere uddannelser har min Cand. IT givet mig mulighed for at arbejde med projekter i et mere forskningsbaseret perspektiv, hvorved jeg har lært bedre at vurdere anvendelsespotentialet af diverse teorier og metoder. Kandidatuddannelsen har tilmed givet mig mulighed for at arbejde i grupper med stor kompetencemæssig diversitet, der har givet mig en god fortåelse for, hvordan projekter og deres udfordringer og muligheder kan kommunikeres til personer, der ikke har samme uddannelsesbaggrund som mig selv.

Studiejob hos Mr   -   2021-2024

I foråret år 2021 blev jeg ansat som webassistent på deltid i webafdelingen hos Mr Indkøbsforeningen, som er driftselskabet bag Mr- og Din Tøjmand-butikskæderne.

Studiejobbet hos Mr har givet mig reel erhvervserfaring inden for design og vedligeholdelse af webshops, konstruktion og planlægning af SoMe-materiale, samt et væld af andre opgaver, der hører til professionen.

Gennem mine tre år hos Mr har jeg tilmed arbejdet i systemer og programmer som Magento, Photoshop, Illustrator, ChatGPT, Klaviyo, Meta Business Suite med flere.

PBA i Webudvikling  -   2020-2022

Jeg gennemførte uddannelsen hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Uddannelsen er en top-up, der var det logiske næste skridt efter min multimediedesignuddannelse. Webudvikleruddannelsen gav mig mulighed for at fordybe mig i mit interesseområde inden for UX-, UI-design og research deraf - samt frontend- og en anelse backendudvikling med tilhørende undervisning i datasikkerhed og dataintegration.

PBA'en var tæt spækket med projekter, som gav mig mulighed for at afprøve teorier og metoder indenfor emner som UX, samtidigt med at diverse programmeringsmæssige elementer og funktioner blev berørt. Uddannelsen gav mig tilmed erfaring med brugerstudier, herunder semistrukturerede interviews, fokusgruppeinterviews, observeringer med mere. Flere af uddannelsens projekter involverede også evaluering og testing af brugergrænseflader, hvor jeg fik erfaring med metoder som UX evaluation, tænke-højt-tests, ekspertvurderinger med mere.

Uddannelsen har, som titlen indikerer, et stort fokus på programmering, hvorfor jeg i løbet af uddannelsen har kodet hele hjemmesider, spil og programmer fra bunden i HTML, CSS, JavaScript med mere. Det gælder også projekter og undervisning med brug af XML, Node, JSON, MongoDB og eksterne ressourcer som API'er, CodePen, Git m.m.

I løbet af uddannelsen var jeg på et tre månder langt praktikophold hos Y-design for anden gang, hvor jeg igen fik mulighed for at anvende uddannelsens teori og metoder i praksis - i form af både design, redesign og udvikling af landings- og undersider til deres tre hjemmesider i CMS'et WordPress.

AK i Multimediedesign   -   2018-2020

Jeg gennemførte uddannelsen hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Uddannelsen er praktisk anlagt, og var perfekt til at skabe et fundament i alt fra web- og grafisk design til frontendudvikling og markedsføring.

Multimediedesignuddannelsens primære fokus var på design og udvikling af digitale brugergrænseflader. Derfor blev jeg i undervisningen introduceret til centrale begreber og programmer inden for disse emner. Opgaver og projekter blev som udgangspunkt udarbejdet i diverse Adobe-programmer som Photoshop, XD, Illustrator, Dreamweaver m.fl. Uddannelsen introducerede mig tilmed til HTML, CSS, JavaScript og WordPress.

I løbet af uddannelsen var jeg på et tre månder langt praktikophold hos Y-design, hvor jeg fik mulighed for at anvende uddannelsens teori og metoder i praksis. Hos virksomheden designede jeg både landingssider og undersider, og udgav dem på deres tre hjemmesider via CMS'et WordPress.